Se hvordan partierne faktisk stemmer, og sammenlign dem på tværs af emner
0 lovforslag. 0 emner. 0 partier. - år. Klik dig ind. Se hvem der stemte hvad.
Klik ind og se om dit parti stemmer, som du havde regnet med.
Magt kommer med ansvar.
Politik handler om os alle.
Indlæser...
Indlæser...
Indlæser...
Stem, gæt og sammenlign dig med partierne. Se, hvor godt du kender Folketinget.
Stem som partiet
Vælg et parti. Gæt, hvordan det stemte om 12 lovforslag, og få point for hvert rigtigt gæt.
Gæt afstemningen
Et lovforslag. Gæt hvem der stemte for og imod - sværere end det lyder.
Hvem er du enig med?
Stem om 15 virkelige lovforslag, og sammenlign dine svar med partiernes.
Ni emner, tre områder - fra chokoladeafgift til udlændingepolitik.
Polara samler lovforslagenes afgørende afstemninger fra Folketinget siden 2015, direkte fra oda.ft.dk - Folketingets officielle database. Data testes løbende for fejl. Polara er ikke officielt tilknyttet Folketinget.
Emnets særpræg
Mest kritisk parti
-
Skiller sig mest udSkiller sig mest udVi sammenligner, hvor ofte et parti stemmer imod i dette emne, med hvor ofte partiet plejer at stemme imod generelt. Stemmer partiet imod væsentligt oftere eller sjældnere end sin egen vane, skiller partiet sig ud her.
Alle ligger tæt på deres generelle niveau
Mest omstridt lov
-
Splittelse over tid
Andel af emnets lovforslag, der ikke blev vedtaget enstemmigt
Underemner
Klik for at dykke ned
Lovforslag
Om partiet
Stemmeadfærd
Periode-valget filtrerer al statistik, graf og emnefordeling nedenfor på siden
Støtteprocent over tid
Enighed med andre partier - klik for at sammenligneEnighed med andre partierAndel af de afstemninger, hvor begge partier stemte det samme (begge for, eller begge imod), ud af alle afstemninger hvor begge partier faktisk tog stilling. Afstemninger hvor et parti var fraværende eller stemte "hverken for/imod" tæller ikke med i grundlaget.
Emnefordeling
Mest omstridte afstemninger
Mest enige om
Lavest enighed om
Tætteste afstemning de var uenige om
Enighed over tid
Enighed per emne
Filtrerer fordeling og statistik nedenfor
Lovforslag de var uenige om
Dansk demokrati, samlet ét sted - åbent og gratis.
Hvad er Polara?
Polara er lavet fordi det er svært at finde ud af, hvad der egentlig sker i Folketinget - hvem der stemmer hvad, hvornår partierne er enige eller uenige, og hvilke emner der skaber størst uenighed. Det data er offentligt, men aldrig samlet på en overskuelig måde.
Datakilde
oda.ft.dk - Folketingets åbne API
Alle lovforslag er hentet direkte fra Folketingets officielle database. Polara er ikke officielt tilknyttet Folketinget.
Hvem står bag?
Martin
Polara startede som ren frustration: jeg kunne aldrig huske hvem der faktisk stemte for hvad, og en nyhedsartikel nævner sjældent andet end at "loven blev vedtaget" - ikke hvem der stemte imod, eller hvor tæt det stod. Så jeg byggede det værktøj, jeg selv ledte efter - et sted, hvor man selv kan tjekke, hvad der faktisk blev stemt.
Uafhængighed: Polara er selvfinansieret og lavet i min fritid. Jeg har ingen tilknytning til partier, organisationer eller andre interesser.
Ansvar og kontakt: Jeg står selv for indhold, data og rettelser på siden. Finder du en fejl, eller har du et forslag, så skriv til mig på martin.bd@hotmail.com.
Kortere titler
De officielle lovtitler er ofte lange og juridisk formulerede. Vi har lavet kortere, læsbare versioner baseret på lovtekstens indhold, der afspejler hvad loven gør.
Vi omskriver de officielle titler til kortere hverdagssprog og tilstræber at bevare forslagets betydning. Du kan altid åbne originalen.
Periode
2015 – 2026 · 4 valgperioder
Dækker afstemninger fra Christiansborg fra 2015 og frem, på tværs af tre regeringer. Inkluderer alle partier der har siddet i Folketinget i perioden, også dem der ikke længere er repræsenteret.
AI-kategorisering
Hvert lovforslag er automatisk kategoriseret i ét af 9 politiske emner ved hjælp af AI. Modellen har fået titlen og resuméet som input og returneret det mest passende overemne samt et underemne.
Kategorisering er ikke perfekt - AI kan fejlklassificere lovforslag der berører flere emner. Hvis du finder fejl, brug venligst feedback-formularen.
Metode og datagrundlag
Hvad er inkluderet?
Kun afstemninger ved 3. behandling af lovforslag - den endelige vedtagelsesafstemning. Beslutningsforslag er ikke inkluderet.
Hvad betyder "Hverken/fraværende"?
Polara skelner ikke mellem aktivt "hverken"-stemme og fravær - begge tæller som "hverken/fraværende". Folketing-protokollen giver ikke altid denne distinktion.
Hvad sker der når et partis medlemmer stemmer forskelligt?
Ved fri afstemning kan et partis medlemmer stemme forskelligt på samme lovforslag. I de sjældne tilfælde tæller partiet med i statistikken for begge udfald - både som "for" og "imod" for den pågældende afstemning - så tallene afspejler at partiet reelt var splittet.
Hvad er "modargumenter"?
Uddrag af partiernes egne skriftlige begrundelser for at stemme imod - hentet fra udvalgsbetænkninger. Kun partier med en reel skriftlig begrundelse er vist. Det er partiernes egne ord, ikke en fortolkning.
Hvornår opdateres data?
Data dækker perioden 2015–2026 og opdateres manuelt. Kilde: oda.ft.dk - Folketingets officielle API.
Forslag og fejl
Noget der er forkert eller mangler?
Skriv til os →Hele vejen fra idé til lov, forklaret i fem trin - uden at du behøver slå noget op på Folketingets egen side.
Et lovforslag kan komme fra en minister (på regeringens vegne) eller fra et almindeligt folketingsmedlem. Uanset hvor det starter, skal det samme forløb igennem, før det bliver til gældende lov.
Forslaget bliver fremsat i folketingssalen og får et sagsnummer (fx "L 13"). Herfra er det officielt i spil, og alle kan følge det på Folketingets hjemmeside.
Partierne holder den første egentlige debat om forslaget i folketingssalen. Her melder partierne typisk ud, om de er for eller imod - men det er langt fra altid slutordet.
Forslaget sendes til det fagudvalg, der arbejder med området (fx Skatteudvalget eller Sundhedsudvalget). Udvalget indhenter høringssvar, stiller skriftlige spørgsmål til ministeren, og kan invitere eksperter til samråd. Til sidst afgiver udvalget en betænkning - en slags status på, hvor partierne står, og hvilke ændringer der er undervejs.
Folketinget behandler udvalgets betænkning og tager stilling til eventuelle ændringsforslag. Her bliver det som regel klart, præcis hvordan fronterne ser ud før den endelige afstemning.
Den endelige afstemning. Hvis et flertal stemmer for, er forslaget vedtaget og bliver til lov; stemmer flertallet imod, er det forkastet. Det er præcis denne afstemning, Polaras tal og grafer bygger på.
Nysgerrig på et konkret eksempel?
Se de fem trin udfoldet på en rigtig, omdiskuteret lov - med ægte datoer og stemmetal.
En af de mest omtalte og mest omstridte love i nyere tid - og et godt eksempel på, hvor hurtigt processen kan gå, når regeringen prioriterer det. Her er alle fem trin, med rigtige datoer og rigtige stemmetal.
Helt almindelige lovforslag tager ofte flere måneder fra forslag til vedtagelse. Denne lov blev behandlet på kun 35 dage - fra forslaget blev stillet, til det blev endeligt vedtaget. Det gør den til et godt eksempel på, hvor forskelligt tempoet kan være.
Beskæftigelsesministeren fremsætter L 13 - Lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag. Forslaget var en udmøntning af regeringsgrundlaget fra december 2022 (den nye SVM-regering), og gik ud på at gøre store bededag til en almindelig arbejdsdag fra 2024 - lønmodtagere, der skal arbejde den dag, får i stedet et løntillæg.
Forslaget debatteres i folketingssalen for første gang. Her bliver det allerede tydeligt, at sagen er usædvanligt betændt - flere partier kritiserer både indholdet og det hurtige tempo, sagen bliver kørt igennem med.
Beskæftigelsesudvalget modtager over 100 skriftlige spørgsmål fra partierne til ministeren - et usædvanligt højt antal, som afspejler hvor omstridt sagen var. Der afholdes høring og samråd, og udvalget afgiver sin betænkning den 21. februar.
Folketinget behandler udvalgets betænkning og de ændringsforslag, der er kommet undervejs. Fronterne mellem ja- og nej-partierne er på dette tidspunkt helt klare.
Den afgørende afstemning. Forslaget bliver vedtaget med stemmerne 95 for og 68 imod.
Stemte for
Stemte imod
Loven blev stadfæstet som lov nr. 214 af 6. marts 2023 og trådte i kraft fra 1. januar 2024 - store bededag 2024 var dermed den første, der blev en almindelig arbejdsdag.
Vil du se, hvordan dit eget parti stemte - på denne eller andre love?
Stemmetal og partifordeling er hentet direkte fra Polaras eget datasæt (samme kilde som resten af siden, oda.ft.dk).
Seneste aktivitet
Fulgte partier og emner
Gemte lovforslag
Pr. spil
Alle dine quiz-forsøg
Kontooplysninger
Konto
Selvom siden løbende kvalitetssikres og opdateres, vil vi stadig meget gerne høre fra dig - hvad mangler, hvad er forkert, hvad kan gøres bedre?
Hvor godt kender du Folketingets afstemninger?
8 rigtige lovforslag. Træk partierne ned i "For" eller "Imod" - og se hvor mange du rammer.
Vælg emne(r)
Vælg et parti. Vi viser dig 12 rigtige lovforslag fra Folketinget. Stem for eller imod - og se bagefter om du tænker som de gør.
Vælg dit parti
Vælg emne(r)
Stemte for
Stemte imod
Lovforslag hvor kun ét parti stemte imod - alle andre stemte for. Viser hvem der oftest stod alene i opposition, og eksempler på konkrete love.
2019 – 2026 · klik på et eksempel for at åbne lovforslaget
Stemte for ✓
Stemte imod ✗
Resumé
Samtlige lovforslag Polara har data om, siden 2015 - filtrér og sortér som du vil.
Stem om 15 virkelige lovforslag, og sammenlign dine svar med partiernes.
Værd at vide