Se hvordan partierne faktisk stemmer, og sammenlign dem på tværs af emner
0 lovforslag. 0 emner. 0 partier. - år. Klik dig ind. Se hvem der stemte hvad.
Vælg ét parti - eller to for at sammenligneUdforsk og sammenlign partier
Klik ind og se om dit parti stemmer, som du havde regnet med.
Magt kommer med ansvar.
SSocialdemokratiet
VVenstre
MModeraterne
KKonservative
ODansk Folkeparti
ILiberal Alliance
FSF
ØEnhedslisten
BRadikale Venstre
ÅAlternativet
ÆDanmarksdemokraterne
HBorgernes Parti
Politik handler om os alle.
Hvad sker der i Folketinget?
Indlæser...
Indlæser...
Indlæser...
01
Indlæser...
-
02
Indlæser...
-
03
Indlæser...
-
01
Indlæser...
-
02
Indlæser...
-
03
Indlæser...
-
Tre spil. Test din politiske sans.
Stem, gæt og sammenlign dig med partierne. Se, hvor godt du kender Folketinget.
01
Stem som partiet
Vælg et parti. Gæt, hvordan det stemte om 12 lovforslag, og få point for hvert rigtigt gæt.
02
Gæt afstemningen
Et lovforslag. Gæt hvem der stemte for og imod - sværere end det lyder.
03
Hvem er du enig med?
Stem om 15 virkelige lovforslag, og sammenlign dine svar med partiernes.
Hvad interesserer dig?
Ni emner, tre områder - fra chokoladeafgift til udlændingepolitik.
Økonomi & samfund
Økonomi og Erhverv
Velfærd
Retspolitik
Omverden & sikkerhed
Udenrigs og Forsvar
Udlændinge og Integration
Digitalisering og Teknologi
Miljø & værdier
Klima, Miljø og Landbrug
Identitet og Etik
Infrastruktur og Bolig
Dansk demokrati, samlet ét sted - åbent og gratis
Polara samler lovforslagenes afgørende afstemninger fra Folketinget siden 2015, direkte fra oda.ft.dk - Folketingets officielle database. Data testes løbende for fejl. Polara er ikke officielt tilknyttet Folketinget.
/
0Lovforslag
0Ikke enstemmige
0%Stemte for i snitAndelen af alle afgivne stemmer (for og imod, summeret på tværs af samtlige lovforslag i emnet), der var for. Lovforslag med flere stemmer vejer dermed tungere end lovforslag med færre.Stemte for i snit
Emnets særpræg
Mest kritisk parti
-
-
-
Skiller sig mest udSkiller sig mest udVi sammenligner, hvor ofte et parti stemmer imod i dette emne, med hvor ofte partiet plejer at stemme imod generelt. Stemmer partiet imod væsentligt oftere eller sjældnere end sin egen vane, skiller partiet sig ud her.
-
Ingen skiller sig ud
Alle ligger tæt på deres generelle niveau
Mest omstridt lov
-
-
-
Splittelse over tid
Andel af emnets lovforslag, der ikke blev vedtaget enstemmigt
Underemner
Klik for at dykke ned
Lovforslag
//
Stemte for i snit
Partiernes støtteprocent
Skiller sig mest udSkiller sig mest udVi sammenligner, hvor ofte et parti stemmer imod i dette emne, med hvor ofte partiet plejer at stemme imod generelt. Stemmer partiet imod væsentligt oftere eller sjældnere end sin egen vane, skiller partiet sig ud her.
-
Ingen skiller sig ud
Alle ligger tæt på deres generelle niveau
/
Om partiet
Grundlagt
Ideologi
Oprindelse
Stemmeadfærd
Periode-valget filtrerer al statistik, graf og emnefordeling nedenfor på siden
Støtteprocent over tid
Enighed med andre partier - klik for at sammenligneEnighed med andre partierAndel af de afstemninger, hvor begge partier stemte det samme (begge for, eller begge imod), ud af alle afstemninger hvor begge partier faktisk tog stilling. Afstemninger hvor et parti var fraværende eller stemte "hverken for/imod" tæller ikke med i grundlaget.
Emnefordeling
-
ALLE →
-
STEMTE FOR →
-
STEMTE IMOD →
-
ALENE IMOD →
Mest omstridte afstemninger
vs
/Sammenligning
Enighed og uenighed mellem partierneMest enige / Lavest enighed omBaseret på underemner, for at være så præcis som muligt. Underemner med national konsensus (hvor stort set alle partier plejer at stemme ens, fx "Grønland og Færøerne") tæller ikke med her.
Måler hvor ofte de to partier stemte ens. Alle lovforslag tæller lige meget, uanset hvor stort eller omstridt emnet var.
Mest enige om
Lavest enighed om
Tætteste afstemning de var uenige om
Enighed over tid
Enighed per emne
Filtrerer fordeling og statistik nedenfor
-
Alle →
-
Stemte ens →
-
Begge imod →
-
Uenige →
Lovforslag de var uenige om
/Om
Om Polara
Dansk demokrati, samlet ét sted - åbent og gratis.
Hvad er Polara?
Polara er lavet fordi det er svært at finde ud af, hvad der egentlig sker i Folketinget - hvem der stemmer hvad, hvornår partierne er enige eller uenige, og hvilke emner der skaber størst uenighed. Det data er offentligt, men aldrig samlet på en overskuelig måde.
Datakilde
oda.ft.dk - Folketingets åbne API
Alle lovforslag er hentet direkte fra Folketingets officielle database. Polara er ikke officielt tilknyttet Folketinget.
1472lovforslag
Hvem står bag?
Martin
Polara startede som ren frustration: jeg kunne aldrig huske hvem der faktisk stemte for hvad, og en nyhedsartikel nævner sjældent andet end at "loven blev vedtaget" - ikke hvem der stemte imod, eller hvor tæt det stod. Så jeg byggede det værktøj, jeg selv ledte efter - et sted, hvor man selv kan tjekke, hvad der faktisk blev stemt.
Uafhængighed: Polara er selvfinansieret og lavet i min fritid. Jeg har ingen tilknytning til partier, organisationer eller andre interesser.
Ansvar og kontakt: Jeg står selv for indhold, data og rettelser på siden. Finder du en fejl, eller har du et forslag, så skriv til mig på martin.bd@hotmail.com.
Kortere titler
De officielle lovtitler er ofte lange og juridisk formulerede. Vi har lavet kortere, læsbare versioner baseret på lovtekstens indhold, der afspejler hvad loven gør.
Vi omskriver de officielle titler til kortere hverdagssprog og tilstræber at bevare forslagets betydning. Du kan altid åbne originalen.
Periode
2015 – 2026 · 4 valgperioder
Dækker afstemninger fra Christiansborg fra 2015 og frem, på tværs af tre regeringer. Inkluderer alle partier der har siddet i Folketinget i perioden, også dem der ikke længere er repræsenteret.
V / VLAK
S
SVM
2015201920222026
AI-kategorisering
Hvert lovforslag er automatisk kategoriseret i ét af 9 politiske emner ved hjælp af AI. Modellen har fået titlen og resuméet som input og returneret det mest passende overemne samt et underemne.
01Økonomi og Erhverv
02Velfærd
03Retspolitik
04Udlændinge og Integration
05Klima, Miljø og Landbrug
06Infrastruktur og Bolig
07Udenrigs og Forsvar
08Digitalisering og Teknologi
09Identitet og Etik
Kategorisering er ikke perfekt - AI kan fejlklassificere lovforslag der berører flere emner. Hvis du finder fejl, brug venligst feedback-formularen.
Metode og datagrundlag
Hvad er inkluderet?
Kun afstemninger ved 3. behandling af lovforslag - den endelige vedtagelsesafstemning. Beslutningsforslag er ikke inkluderet.
Hvad betyder "Hverken/fraværende"?
Polara skelner ikke mellem aktivt "hverken"-stemme og fravær - begge tæller som "hverken/fraværende". Folketing-protokollen giver ikke altid denne distinktion.
Hvad sker der når et partis medlemmer stemmer forskelligt?
Ved fri afstemning kan et partis medlemmer stemme forskelligt på samme lovforslag. I de sjældne tilfælde tæller partiet med i statistikken for begge udfald - både som "for" og "imod" for den pågældende afstemning - så tallene afspejler at partiet reelt var splittet.
Hvad er "modargumenter"?
Uddrag af partiernes egne skriftlige begrundelser for at stemme imod - hentet fra udvalgsbetænkninger. Kun partier med en reel skriftlig begrundelse er vist. Det er partiernes egne ord, ikke en fortolkning.
Hvornår opdateres data?
Data dækker perioden 2015–2026 og opdateres manuelt. Kilde: oda.ft.dk - Folketingets officielle API.
Forslag og fejl
Noget der er forkert eller mangler?
Skriv til os →
/Grundbog
Sådan bliver et forslag til en lov
Hele vejen fra idé til lov, forklaret i fem trin.
Et lovforslag kan komme fra en minister (på regeringens vegne) eller fra et almindeligt folketingsmedlem. Uanset hvor det starter, skal det samme forløb igennem, før det bliver til gældende lov.
1
Forslaget stilles
Forslaget bliver fremsat i folketingssalen og får et sagsnummer (fx "L 13"). Herfra er det officielt i spil, og alle kan følge det på Folketingets hjemmeside.
2
1. behandling
Partierne holder den første egentlige debat om forslaget i folketingssalen. Her melder partierne typisk ud, om de er for eller imod - men det er langt fra altid slutordet.
3
Udvalgsbehandling
Forslaget sendes til det fagudvalg, der arbejder med området (fx Skatteudvalget eller Sundhedsudvalget). Udvalget indhenter høringssvar fra eksterne eksperter og organisationer, stiller skriftlige spørgsmål til ministeren, og kan indkalde ministeren til et samråd for at svare mundtligt på spørgsmål. Til sidst afgiver udvalget en betænkning - en slags status på, hvor partierne står, og hvilke ændringer der er undervejs.
4
2. behandling
Folketinget behandler udvalgets betænkning og tager stilling til eventuelle ændringsforslag. Her bliver det som regel klart, præcis hvordan fronterne ser ud før den endelige afstemning.
5
3. behandling - den afgørende afstemning
Den endelige afstemning. Hvis et flertal stemmer for, er forslaget vedtaget; stemmer flertallet imod, er det forkastet. Det er præcis denne afstemning, Polaras tal og grafer bygger på.
Et vedtaget forslag er dog ikke en gældende lov endnu. Det skal først stadfæstes - underskrives af både regenten og den ansvarlige minister - og offentliggøres i Lovtidende. Først derefter træder loven i kraft, på den dato loven selv fastsætter.
Vil du vide mere?
Hvorfor stemmer partier forskelligt?
Hvem gør hvad? Folketinget, regeringen og formanden
Ordliste - alle begreberne, forklaret kort
Nysgerrig på et konkret eksempel?
Se de fem trin udfoldet på en rigtig, omdiskuteret lov - med ægte datoer og stemmetal.
//Eksempel
Sådan blev store bededag afskaffet
En af de mest omtalte og mest omstridte love i nyere tid. Her er alle fem trin, med rigtige datoer og rigtige stemmetal.
Helt almindelige lovforslag tager ofte flere måneder fra forslag til vedtagelse. Denne lov blev behandlet på kun 35 dage - fra forslaget blev stillet, til det blev endeligt vedtaget. Det gør den til et godt eksempel på, hvor hurtigt tempoet kan være.
1
24. januar 2023
Forslaget stilles
Beskæftigelsesministeren fremsætter L 13 - Lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag. Forslaget var en udmøntning af regeringsgrundlaget fra december 2022 (den nye SVM-regering), og gik ud på at gøre store bededag til en almindelig arbejdsdag fra 2024. Til gengæld får fastlønnede, hvis arbejdstid dermed øges, et tillæg på 0,45% af årslønnen, mens timelønnede får almindelig løn for den ekstra arbejdsdag.
2
2. februar 2023
1. behandling
Forslaget debatteres i folketingssalen for første gang. Her bliver det allerede tydeligt, at sagen er betændt - flere partier kritiserer selve forslaget.
3
Januar-februar 2023
Udvalgsbehandling
Beskæftigelsesudvalget modtager over 100 skriftlige spørgsmål fra partierne til ministeren - et usædvanligt højt antal, som afspejler hvor omstridt sagen var. Der afholdes høring og samråd, og udvalget afgiver sin betænkning den 21. februar.
Dengang (2023) skulle der som udgangspunkt gå mindst 30 dage fra et lovforslag blev fremsat, til det kunne vedtages endeligt. Mange lovforslag bruger alligevel langt mere tid end det i praksis - denne sag var til sammenligning helt afsluttet efter 35 dage.
4
23. februar 2023
2. behandling
Folketinget behandler udvalgets betænkning og de ændringsforslag, der er kommet undervejs. Fronterne mellem ja- og nej-partierne er på dette tidspunkt helt klare. Forslaget sendes kortvarigt tilbage til udvalget, som afgiver en tillægsbetænkning allerede dagen efter, den 24. februar.
5
28. februar 2023
3. behandling - afstemningen
Den afgørende afstemning. Forslaget bliver vedtaget med stemmerne 95 for og 68 imod.
95
For
68
Imod
Stemte for
SVMB
Stemte imod
FÆIKØOÅD
Loven blev stadfæstet som lov nr. 214 af 6. marts 2023 og trådte i kraft fra 1. januar 2024 - store bededag 2024 var dermed den første, der blev en almindelig arbejdsdag.
Vil du se, hvordan dit eget parti stemte - på denne eller andre love?
Stemmetal og partifordeling er hentet direkte fra Polaras eget datasæt (samme kilde som resten af siden, oda.ft.dk).
//Fløje og forlig
Hvorfor stemmer partier forskelligt?
Et partis stemme afgøres sjældent kun af, hvad partiet "egentlig synes" om et forslag. Her er de tre vigtigste kræfter, der former, hvordan Folketinget faktisk stemmer.
Hvis du har kigget i Polaras data, har du nok lagt mærke til, at nogle partier stemmer sammen utroligt ofte - og andre næsten aldrig. Det er sjældent tilfældigt. Det afspejler typisk en kombination af tre ting: hvilken fløj partiet traditionelt hører til, om partiet er bundet af et forlig på området, og om partiet sidder i (eller støtter) regeringen.
Fløje
Rød og blå fløj
Du har sikkert også hørt det kaldt rød blok og blå blok - men de to ord dækker ikke helt det samme. Blok handler om, hvem partierne vil pege på som statsminister - altså et spørgsmål om regeringsmagt. Fløj handler bredere om politiske grundholdninger. De følges oftest ad, men et parti kan sagtens tilhøre en blok uden at dele hele fløjens grundholdninger. Historisk har dansk politik delt sig i en rød fløj (Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre m.fl. - rødder i arbejderbevægelsen og en større statslig rolle i økonomien) og en blå fløj (Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti m.fl. - rødder i landbrug, erhvervsliv og en mere borgerlig/liberal linje). Fløjene stemmer ofte sammen af vane og fælles grundholdninger om skat, velfærd og erhvervspolitik.
Men inddelingen er blevet mere flydende: partier som Moderaterne er bevidst placeret "i midten", og på værdipolitiske spørgsmål (udlændinge, klima, retspolitik) går skillelinjerne ofte på tværs af den klassiske økonomiske fløjdeling. Derfor er "rød" og "blå" en god tommelfingerregel - ikke en facitliste.
Forligskredse
På nogle politikområder ønsker et flertal af partier langsigtet stabilitet frem for, at retningen skifter hver gang regeringen skifter. Derfor indgår en gruppe partier - ofte på tværs af fløjene - et forlig: en fælles, skriftlig aftale om retningen i flere år frem. Er et parti med i forliget, stemmer det typisk loyalt for opfølgende forslag på området, og ændringer i aftalen kræver normalt enighed blandt alle forligspartierne - ikke bare et almindeligt flertal.
Forsvarsforliget - en flerårig aftale om forsvarets størrelse, materiel og budget, typisk indgået af et bredt flertal.
Pensionsaftaler - aftaler om folkepensionsalder og tilbagetrækningsregler, der ofte holder i årtier uanset regeringsfarve.
Energiaftaler - rammerne for den grønne omstilling, ofte indgået med bred opbakning for at give investorer og virksomheder forudsigelighed.
Et parti uden for et forlig er ikke bundet af aftalen og kan derfor godt stemme imod et opfølgende forslag, selvom det er enig i noget af indholdet - partiet er simpelthen uenig i andre dele, eller i den måde, forliget er skruet sammen på.
Regeringsgrundlag
Når en regering dannes, skriver de deltagende partier typisk et regeringsgrundlag: en fælles aftaletekst for, hvad de vil gennemføre i valgperioden. Regeringspartierne stemmer som udgangspunkt for forslag, der udmønter regeringsgrundlaget - selv i tilfælde, hvor enkelte medlemmer personligt er skeptiske.
Her er forskellen på et regeringsparti (har ministre og er direkte ansvarlig for regeringsgrundlaget) og et støtteparti (stemmer ofte med regeringen for at sikre den et flertal, men sidder ikke selv med ministre og kan frit sige fra på enkeltsager) - det forklarer, hvorfor et parti kan virke "tæt på" regeringen uden selv at være en del af den.
Undtagelsen: fri afstemning
Ifølge Grundloven er hvert folketingsmedlem faktisk altid juridisk frit til at stemme efter sin egen overbevisning - intet parti kan tvinge et medlem til at stemme en bestemt vej. I praksis følger de fleste medlemmer alligevel partiets linje. På et lille antal sager - typisk dem med et stærkt etisk islæt - vælger partiet selv at stille sine medlemmer frit i stedet for at melde en fælles linje ud. Det er sjældent, men det er netop i de sager, man ofte ser de mest overraskende stemmemønstre på tværs af partierne.
Hvad fortæller en stemme - og hvad fortæller den ikke?
En stemme viser kun, om et parti endte på ja- eller nej-siden - ikke hvorfor. Et parti kan sagtens støtte formålet med et lovforslag, men stemme imod, fordi det er uenig i finansieringen, en bestemt detalje, eller fordi partiet hellere ville have en anden løsning. Omvendt siger to partier, der stemmer ens, ikke nødvendigvis det samme om deres begrundelse - de kan være endt samme sted af helt forskellige årsager.
Det er derfor, Polara - hvor det er muligt - viser partiernes egne begrundelser ved siden af selve stemmetallene: det giver et mere retvisende billede end stemmen alene.
Den slags mønstre - loyalitet, undtagelser og overraskelser - er nemme at få øje på i Polaras sammenligningsværktøj, i stedet for bare at stole på fløjlabels.
//Hvem gør hvad?
Folketinget, regeringen og formanden - hvem gør hvad?
De tre navne bliver nemt blandet sammen i den offentlige debat. Her er, hvad de hver især faktisk har magt til - og ikke har.
Danmark bygger på magtens tredeling: den lovgivende magt (Folketinget), den udøvende magt (regeringen) og den dømmende magt (domstolene) skal holde hinanden i skak. Her ser vi nærmere på de to første - plus Folketingets formand, som ofte bliver forvekslet med en slags leder af det hele.
Folketinget
Den lovgivende magt
Folketinget består af 179 medlemmer (heraf 2 fra Færøerne og 2 fra Grønland), fordelt på partier efter et folketingsvalg. Det er Folketinget, der har den endelige magt til at vedtage eller forkaste et lovforslag - uanset hvem der har stillet det. Al statistik på Polara bygger på netop den afstemning.
Folketinget har også en kontrolfunktion: medlemmer kan stille skriftlige og mundtlige spørgsmål til ministrene, indkalde dem til samråd, og i sidste ende erklære statsministeren mistillid - hvilket tvinger regeringen til at gå af, medmindre statsministeren i stedet vælger at udskrive nyvalg.
Regeringen
Den udøvende magt
Regeringen består af statsministeren og en række ministre, der hver står i spidsen for et ministerium (fx Skatteministeriet). Det er regeringen, der stiller langt de fleste lovforslag og udmønter sit regeringsgrundlag - men regeringen kan ikke vedtage noget alene. Den er afhængig af, at Folketinget stemmer forslagene igennem.
Danmark har tradition for negativ parlamentarisme: en regering behøver ikke et aktivt flertal bag sig for at sidde - den skal bare undgå, at et flertal aktivt erklærer den mistillid. Det er derfor, Danmark ofte har mindretalsregeringer, der er afhængige af støttepartier for at få deres politik igennem.
Folketingets formand
Mødeleder, ikke magthaver
Folketingets formand vælges af medlemmerne selv, typisk fra det største parti, og leder møderne i folketingssalen: giver ordet, holder styr på taletid og sikrer, at spillereglerne for debat og afstemning bliver overholdt. Formanden har også, sammen med Folketingets præsidium, det overordnede ansvar for Folketinget som arbejdsplads - administration, budget og ansættelser - og repræsenterer Folketinget udadtil ved officielle lejligheder.
Det vigtigste at forstå: formanden er upolitisk i rollen. Det er ikke en leder af regeringen, af et parti eller af landet - kun af selve mødet og af Folketinget som institution.
Og hvad med kongehuset?
Monarken
Ceremoniel rolle
Et vedtaget lovforslag skal stadfæstes - underskrives af både regenten og den ansvarlige minister - før det kan offentliggøres i Lovtidende og træde i kraft. Det er en formel del af processen, men i praksis en ren formalitet: Danmark er et konstitutionelt monarki, og regenten har ingen reel politisk magt til at nægte eller ændre et lovforslag.
Det er derfor, du på en lovs forside ofte kan se "stadfæstet som lov nr. X" - stadfæstelsen er en formalitet efter Folketinget allerede har truffet den reelle beslutning ved 3. behandling.
//Ordliste
Ordliste - fra L-nummer til stadfæstet
Alle de ord, du støder på rundt om i Folketinget og på Polara, forklaret kort og ligeud. Klik på et ord for at folde forklaringen ud.
Processen - fra idé til lov
Lovforslag (L-nummer)+
Et forslag til en ny lov eller en ændring af en eksisterende lov. Får et sagsnummer som "L 13", så snart det fremsættes, og beholder det nummer hele vejen igennem processen. Polara viser kun lovforslag - ikke beslutningsforslag (se nedenfor).
Beslutningsforslag (B-nummer)+
En opfordring til regeringen om at handle på et område - fx "B 12: Forslag om at regeringen fremsætter lovforslag om X". Det er ikke i sig selv en lov, og det indgår ikke i Polaras datasæt, som kun dækker egentlige lovforslag.
Fremsættelse+
Det øjeblik, hvor forslaget officielt bliver stillet i folketingssalen af en minister eller et folketingsmedlem. Startskuddet på hele forløbet.
1. behandling+
Den første egentlige debat om forslaget i folketingssalen. Her melder partierne typisk ud, om de umiddelbart er for eller imod - men det er langt fra altid slutordet.
Udvalgsbehandling+
Perioden hvor det ansvarlige fagudvalg (se nedenfor) arbejder med forslaget - stiller spørgsmål, indhenter høringssvar og til sidst skriver sin betænkning.
Betænkning+
Fagudvalgets samlede tilbagemelding efter at have gennemgået forslaget - en status på, hvor partierne står, og hvilke ændringer der er undervejs, inden forslaget går videre til 2. behandling.
2. behandling+
Folketinget behandler udvalgets betænkning og tager stilling til eventuelle ændringsforslag. Her bliver det som regel klart, præcis hvordan fronterne ser ud før den endelige afstemning.
Ændringsforslag+
Et forslag om at justere dele af det oprindelige lovforslag, fremsat undervejs i processen - typisk op mod 2. behandling. Kan komme fra både regeringen selv og fra andre partier.
3. behandling+
Den afgørende afstemning. Her stemmer Folketinget endeligt om forslaget - vedtaget eller forkastet. Det er grundstenen i alt, hvad Polara viser.
Stadfæstet+
Et vedtaget forslag skal formelt underskrives af både monarken og den ansvarlige minister - en ceremoniel, ikke-politisk formalitet, der sker efter Folketingets afstemning. Loven får i den forbindelse et løbenummer, fx "lov nr. 214", og skal derefter offentliggøres i Lovtidende og træde i kraft, før den gælder.
Ikrafttræden+
Datoen, hvor loven reelt begynder at gælde. Ofte senere end stadfæstelsen - nogle love træder først i kraft flere måneder eller år efter, de er vedtaget.
Afstemninger og resultater
Vedtaget / forkastet+
Et flertal for forslaget betyder vedtaget - det bliver til lov. Et flertal imod (eller intet flertal for) betyder forkastet - forslaget bortfalder.
For / imod / hverken-fraværende+
De tre mulige udfald for hvert parti ved en afstemning. Folketinget registrerer faktisk "hverken for eller imod" og "fraværende" som to adskilte kategorier i sin egen protokol - på Polara slår vi dem sammen til én, for at holde oversigten simpel. "Hverken/fraværende" er altså Polaras egen samlekategori, ikke noget Folketinget selv kalder det.
Fri afstemning+
En afstemning uden partipisk, hvor det enkelte medlem stemmer efter egen overbevisning i stedet for partiets linje. Bruges sjældent, typisk til sager med stærkt etisk islæt.
Enstemmig+
Alle afgivne stemmer går samme vej - ingen imod. Langt de fleste lovforslag i Folketinget vedtages faktisk enstemmigt eller med meget bred opbakning; det er de omstridte sager, der fylder mest i nyhederne.
Institutioner og aktører
Udvalg+
En mindre gruppe folketingsmedlemmer, der arbejder specialiseret med ét område (fx Skatteudvalget eller Sundhedsudvalget). Alle lovforslag sendes til det relevante udvalg efter 1. behandling.
Høringssvar+
Kommentarer fra organisationer, myndigheder, virksomheder eller borgere, som udvalget indhenter, inden det færdiggør sin betænkning.
Samråd+
Et møde, hvor udvalget indkalder den ansvarlige minister til at svare på spørgsmål om forslaget - ofte brugt når sagen er politisk betændt.
Ordfører+
Det medlem, et parti har udpeget til at tale på partiets vegne om et bestemt emne eller forslag - fx partiets "skatteordfører".
Regeringsparti / støtteparti+
Et regeringsparti har ministre og er direkte ansvarligt for regeringsgrundlaget. Et støtteparti stemmer ofte med regeringen for at sikre den et flertal, men sidder ikke selv med ministre og kan frit sige fra på enkeltsager.
Opposition+
De partier, der hverken sidder i regeringen eller støtter den. Oppositionens rolle er bl.a. at kontrollere regeringen og foreslå alternative politikker.
Ingen ord matcher din søgning.
/Min profil
0Gemte lovforslag
0Fulgte partier/emner
0Quizzer spillet
Seneste aktivitet
Fulgte partier og emner
Gemte lovforslag
Pr. spil
Alle dine quiz-forsøg
Kontooplysninger
Brugernavn
-
3-20 tegn: bogstaver, tal og underscore.
Email
Adgangskode
Nulstil via login-siden hvis du har glemt den
Konto
Log ud af Polara
Slet konto
Fjerner permanent alle dine favoritter og din quiz-historik
/Forslag og fejl
Forslag og fejl
Selvom siden løbende kvalitetssikres og opdateres, vil vi stadig meget gerne høre fra dig - hvad mangler, hvad er forkert, hvad kan gøres bedre?
Gæt afstemningen.
Hvor godt kender du Folketingets afstemninger?
8 rigtige lovforslag. Træk partierne ned i "For" eller "Imod" - og se hvor mange du rammer.
