Et forslag til en ny lov eller en ændring af en eksisterende lov. Får et sagsnummer som "L 13", så snart det fremsættes, og beholder det nummer hele vejen igennem processen. Polara viser kun lovforslag - ikke beslutningsforslag (se nedenfor).

En opfordring til regeringen om at handle på et område - fx "B 12: Forslag om at regeringen fremsætter lovforslag om X". Det er ikke i sig selv en lov, og det indgår ikke i Polaras datasæt, som kun dækker egentlige lovforslag.

Det øjeblik, hvor forslaget officielt bliver stillet i folketingssalen af en minister eller et folketingsmedlem. Startskuddet på hele forløbet.

Den første egentlige debat om forslaget i folketingssalen. Her melder partierne typisk ud, om de umiddelbart er for eller imod - men det er langt fra altid slutordet.

Perioden hvor det ansvarlige fagudvalg (se nedenfor) arbejder med forslaget - stiller spørgsmål, indhenter høringssvar og til sidst skriver sin betænkning.

Fagudvalgets samlede tilbagemelding efter at have gennemgået forslaget - en status på, hvor partierne står, og hvilke ændringer der er undervejs, inden forslaget går videre til 2. behandling.

Folketinget behandler udvalgets betænkning og tager stilling til eventuelle ændringsforslag. Her bliver det som regel klart, præcis hvordan fronterne ser ud før den endelige afstemning.

Et forslag om at justere dele af det oprindelige lovforslag, fremsat undervejs i processen - typisk op mod 2. behandling. Kan komme fra både regeringen selv og fra andre partier.

Den afgørende afstemning. Her stemmer Folketinget endeligt om forslaget - vedtaget eller forkastet. Det er præcis denne afstemning, Polaras tal og grafer bygger på.

Et vedtaget forslag skal formelt underskrives af monarken for at blive til gældende lov - en ceremoniel, ikke-politisk formalitet. Loven får i den forbindelse et løbenummer, fx "lov nr. 214".

Datoen, hvor loven reelt begynder at gælde. Ofte senere end stadfæstelsen - nogle love træder først i kraft flere måneder eller år efter, de er vedtaget.

Et flertal for forslaget betyder vedtaget - det bliver til lov. Et flertal imod (eller intet flertal for) betyder forkastet - forslaget bortfalder.

De tre mulige udfald for hvert parti ved en afstemning. "Hverken/fraværende" dækker både et bevidst "hverken for eller imod"-stemme og situationer, hvor medlemmet slet ikke var til stede - Folketingets protokol skelner ikke altid mellem de to.

En afstemning uden partipisk, hvor det enkelte medlem stemmer efter egen overbevisning i stedet for partiets linje. Bruges sjældent, typisk til sager med stærkt etisk islæt.

Alle afgivne stemmer går samme vej - ingen imod. Langt de fleste lovforslag i Folketinget vedtages faktisk enstemmigt eller med meget bred opbakning; det er de omstridte sager, der fylder mest i nyhederne.

En mindre gruppe folketingsmedlemmer, der arbejder specialiseret med ét område (fx Skatteudvalget eller Sundhedsudvalget). Alle lovforslag sendes til det relevante udvalg efter 1. behandling.

Kommentarer fra organisationer, myndigheder, virksomheder eller borgere, som udvalget indhenter, inden det færdiggør sin betænkning.

Et møde, hvor udvalget indkalder den ansvarlige minister til at svare på spørgsmål om forslaget - ofte brugt når sagen er politisk betændt.

Det medlem, et parti har udpeget til at tale på partiets vegne om et bestemt emne eller forslag - fx partiets "skatteordfører".

Et regeringsparti har ministre og er direkte ansvarligt for regeringsgrundlaget. Et støtteparti stemmer ofte med regeringen for at sikre den et flertal, men sidder ikke selv med ministre og kan frit sige fra på enkeltsager.

De partier, der hverken sidder i regeringen eller støtter den. Oppositionens rolle er bl.a. at kontrollere regeringen og foreslå alternative politikker.